søndag, august 27, 2006

 

Apiguard mod varroa


I år har man endelig kunnet få Apiguard i Danmark (hos Swienty). Det virksomme stof i Apiguard er den æteriske olie tymol fra krydderiplanten timian. Stoffet er effektivt mod varroa, men samtidigt skånsomt mod både biavler og bier.

Billedet er taget efter 14 dage med første Apiguard-bakke og viser, at Apiguarden har virket.

Samtidig har jeg ikke set tegn på, at en eneste bi har taget skade af behandlingen.

Det kan man ikke sige om de øvrige år, hvor jeg har brugt fri myresyre, først på engangsklude og senere på gulvpap. Det er godt nok også effektivt mod varroa, men nogle gange har en halv bifamilie ligget død på landingspladen bagefter, og endnu hyppigere er dronningen forsvundet sammen med varroamiderne.

Man kan læse mere om Apiguard her.
(NB. Apiguard er ikke tilladt i voksklubben).

søndag, august 13, 2006

 

Bi-sæsonen 2006


Sikken en sæson!
Først havde vi et sent forår efterfulgt af en våd og kold maj måned. I juli tørrede det hele ind, og nektarproduktionen gik ret hurtigt i stå.
På trods af sæsonens usædvanlige forløb har mit honningudbytte været godt.
Hvordan er din sæson gået?

lørdag, august 12, 2006

 

Weblogs om bier

Til inspiration et par udenlandske weblogs om bier:

http://beekeeping-update.blogspot.com/
http://beesiness.blogspot.com/
http://urbanbees.blogspot.com/
http://meise24.homelinux.net/blog/?cat=2

torsdag, august 10, 2006

 

Et par billeder


Dorthe har sendt en billedserie fra en dag i Skenkelsø Møllelaug. Serien kommer på hjemmesiden snarest.



- og Susanna har sendt billedet af trængsel i pynte-græskarrene.

onsdag, august 09, 2006

 

Lav honningpris på honningcentraler

Min nabo fortalte for et par dage siden, at betalingen for honning i stor emballage er faldet til 21 kr/kg hos Bihuset. Ugen før var prisen betydeligt højere. Og sidste år fik man 31,50 kr/kg hos Franks Bigård.
Honningbien.dk 27/7:
"Faktisk flyder afregningsprisen for tiden så meget, at Jakobsen&Hvam har valgt at lave en a'conto ordning. Det betyder, at biavleren kun får 10 kroner pr. kilo leveret honning, indtil den endelige prissætning har fundet sit leje.
[...]
Selv om afregningsprisen vil falde, forventer hverken Jakobsen&Hvam eller Scandic Food at afregningsprisen vil falde i butikkerne.
- Indtjeningen på dansk honning i butikkerne er i forvejen lav, siger Jan Jakobsen.
Torben Christensen mener også, at priserne skal fastholdes."

DBF 9/8:
"Jan Jakobsen fra Jakobsen og Hvam [...] anbefaler biavlere, at sælge så meget honning som muligt lokalt.

Bjarne Sørensen formand for Danmarks Biavlerforening er enig og tilføjer kvaliteten er høj så der er basis for at øge det lokale salg og holde prisen."

Ja, priserne på tappet honning er rigelig lave i forvejen, og jeg ændrer ikke på min!

 

Foreningens weblog

Nyhed!

Foreningens egen weblog. Her kan medlemmerne skrive indlæg om, hvad der nu rører sig lokalt, f.eks. om honningpriser eller andet. Etc. etc.

Tak til Knud for ideen.

For at skrive indlæg på webloggen, skal man lige tilmelde sig, send en mail til GRABs webmaster:
grabweb [snabel-a] mail [dot] dk

Men enhver kan skrive kommentarer til indlæggene, også uden tilmelding.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter