lørdag, oktober 28, 2006
Honningbiens arveanlæg kortlagt
I dag i Jyllandsposten:
"Efter mere end tre års arbejde har 170 forskere fra 16 lande, heriblandt Danmark, kortlagt honningbiens arveanlæg.
Bien har stor betydning for verdensøkonomien, og de nye data vil give bedre forståelse af det nyttige insekt, siger en af forskerne fra Københavns Universitet, professor Cornelis Grimmelikhuijzen.
Resultaterne offentliggøres i tidsskriftet Nature.
Milliarder af dollars
Honningbier er ikke blot vigtige for produktionen af honning. Bierne bestøver 70 procent af alle blomstrende planter og afgrøder til en årlig værdi af flere hundrede milliarder dollar verden over. I USA har man regnet ud, at vi ville mangle 30 procent af alle fødevarer, hvis honningbien ikke fandtes.
Artiklen i Nature fortæller, at honningbiens arveanlæg består af 260 millioner dna-enheder, som danner biens genom (kromosomsæt)."
2006, et usædvanligt bi-år
Knud Gråskov skriver om det kølige forår, men så kom der varme, og bierne samlede godt, men han uddyber det ikke nærmere.
Det kunne jeg tænke mig at uddybe lidt eller noget, først og fremmest ved at give ham ret. Jeg vil dog starte med indvintringen af dette års brugsfamilier, der var god. Vi fik indvintret store og kraftige familier generelt. Så kom der kulde og sne, som endnu lå på jorden, da mig og Jannie rejste til Uganda først i februar. Vi hørte dog dernede, at der ca. midt i februar var en god dag med så varmt vejr, at vore bier derhjemme, havde været ude at flyve. Det tænkte vi ikke så meget over, for bierne har før været ude at flyve i februar. Vi kunne dog godt se, at der havde været kraftigt tøvejr, da vi rejste hjem med flyveren fra Amsterdam til København, for jorden var næsten bar i Danmark, selv om det stadig frøs lidt. Dagen efter, vi var kommet hjem, eller 2 dage efter, var jeg ude at se til mine bifamilier, og heldigvis havde jeg taget nogle pakker Apifonda foderdej med mig, for jeg kunne godt skønne, ved at løfte på husene, at alle de huse, hvor bierne til stadighed fløj ud af, havde brugt meget foder, så de fik godt 1 kg foderdej ovenpå rammerne. Jeg reddede også de fleste familier ved denne fodring, men ikke dem alle. Et par stk. gik til, og jeg har senere gået og tænkt på, at de andre bifamilier i bigården har hjulpet dem på vej ved at gå på røveri, for senere på sommeren forsøgte jeg et par gange at forstærke de svage familier med fodertavler og med bier fra andre og stærke familier, men uden held. Først da jeg lukkede flyvespalten ned til ca.1 cm, kom der bier og dronning i kasserne.
Så kom det lange og kolde forår. Bierne sad hjemme til hen over midten af maj, uden at der kom honning i kasserne. Heldigvis var de blomstrende planter også lidt sent på den, her tænker jeg bl.a. på rapsen, der blomstrede 1 uge eller 2 senere, end den plejede. Så kom der godt vejr, og det kan nok være, der kom honning i kasserne. I juni var vejret sådan set også godt nok, men der var en kort trækpause fra rapsen afblomstrede til hvidkløveren blomstrede. I juli fik vi rigtigt fint sommervejr, der endte i en tørkeperiode, hvor nektarkilderne også tørrede ud, så jeg vil regne med, at trækket ophørte midt i juli. Lidt inde i august, satte det i med kraftige regnskyl, men det rørte mig nu ikke, for trækket var jo forbi, for os der ikke har lyngtræk. Til gengæld gik jeg og glædede mig over, hvor let ploven gik i den våde jord, og bønderne fik sået rigtig mange vinterraps, som vil gå i blomst omkring 1. maj i 2007, til glæde for os og vore bier. Alt i alt var 2006 et rigtig godt honningår, så godt, at lagrene på nuværende tidspunkt er fyldte, så ingen honninggrossist er særlig interesseret i at købe, ihvert fald vil de ikke rigtig give noget for den på nuværende tidspunkt.
I september vendte sol og varme tilbage, og vi tangerede en varmerekord vist nok fra 1999. Også september var bi-mæssig speciel, for jeg fik parret et par dronninger omkring d. 23 september. Hvorfor jeg ved det? Jo, jeg så en af dem ude at flyve på denne dag, og nogle dage efter, gik hun i normal æglægning, ganske usædvanligt. Alle bi-bøger siger ellers, at man ikke skal regne med at kunne parre dronninger over midten af august. Nå, det var nu heller ikke noget jeg havde regnet med, for det var dronninger, som bierne havde lavet i parrekassetterne, efter at jeg havde brugt den oprindelige dronning.
På grund af det fine vejr i september, fik vi indvinteret nogle rigtig store og fine familier, jeg mangler lige at dryppe dem med oxalsyre, men vil gerne vente så længe som muligt på grund af en del yngel i kasserne. Man skal nok også holde øje med foderforbruget på grund af det gode vejr, og hvis de mangler, fodre med Apifonda.
Den 27. oktober 2006.
Jens Madsen
Det kunne jeg tænke mig at uddybe lidt eller noget, først og fremmest ved at give ham ret. Jeg vil dog starte med indvintringen af dette års brugsfamilier, der var god. Vi fik indvintret store og kraftige familier generelt. Så kom der kulde og sne, som endnu lå på jorden, da mig og Jannie rejste til Uganda først i februar. Vi hørte dog dernede, at der ca. midt i februar var en god dag med så varmt vejr, at vore bier derhjemme, havde været ude at flyve. Det tænkte vi ikke så meget over, for bierne har før været ude at flyve i februar. Vi kunne dog godt se, at der havde været kraftigt tøvejr, da vi rejste hjem med flyveren fra Amsterdam til København, for jorden var næsten bar i Danmark, selv om det stadig frøs lidt. Dagen efter, vi var kommet hjem, eller 2 dage efter, var jeg ude at se til mine bifamilier, og heldigvis havde jeg taget nogle pakker Apifonda foderdej med mig, for jeg kunne godt skønne, ved at løfte på husene, at alle de huse, hvor bierne til stadighed fløj ud af, havde brugt meget foder, så de fik godt 1 kg foderdej ovenpå rammerne. Jeg reddede også de fleste familier ved denne fodring, men ikke dem alle. Et par stk. gik til, og jeg har senere gået og tænkt på, at de andre bifamilier i bigården har hjulpet dem på vej ved at gå på røveri, for senere på sommeren forsøgte jeg et par gange at forstærke de svage familier med fodertavler og med bier fra andre og stærke familier, men uden held. Først da jeg lukkede flyvespalten ned til ca.1 cm, kom der bier og dronning i kasserne.
Så kom det lange og kolde forår. Bierne sad hjemme til hen over midten af maj, uden at der kom honning i kasserne. Heldigvis var de blomstrende planter også lidt sent på den, her tænker jeg bl.a. på rapsen, der blomstrede 1 uge eller 2 senere, end den plejede. Så kom der godt vejr, og det kan nok være, der kom honning i kasserne. I juni var vejret sådan set også godt nok, men der var en kort trækpause fra rapsen afblomstrede til hvidkløveren blomstrede. I juli fik vi rigtigt fint sommervejr, der endte i en tørkeperiode, hvor nektarkilderne også tørrede ud, så jeg vil regne med, at trækket ophørte midt i juli. Lidt inde i august, satte det i med kraftige regnskyl, men det rørte mig nu ikke, for trækket var jo forbi, for os der ikke har lyngtræk. Til gengæld gik jeg og glædede mig over, hvor let ploven gik i den våde jord, og bønderne fik sået rigtig mange vinterraps, som vil gå i blomst omkring 1. maj i 2007, til glæde for os og vore bier. Alt i alt var 2006 et rigtig godt honningår, så godt, at lagrene på nuværende tidspunkt er fyldte, så ingen honninggrossist er særlig interesseret i at købe, ihvert fald vil de ikke rigtig give noget for den på nuværende tidspunkt.
I september vendte sol og varme tilbage, og vi tangerede en varmerekord vist nok fra 1999. Også september var bi-mæssig speciel, for jeg fik parret et par dronninger omkring d. 23 september. Hvorfor jeg ved det? Jo, jeg så en af dem ude at flyve på denne dag, og nogle dage efter, gik hun i normal æglægning, ganske usædvanligt. Alle bi-bøger siger ellers, at man ikke skal regne med at kunne parre dronninger over midten af august. Nå, det var nu heller ikke noget jeg havde regnet med, for det var dronninger, som bierne havde lavet i parrekassetterne, efter at jeg havde brugt den oprindelige dronning.
På grund af det fine vejr i september, fik vi indvinteret nogle rigtig store og fine familier, jeg mangler lige at dryppe dem med oxalsyre, men vil gerne vente så længe som muligt på grund af en del yngel i kasserne. Man skal nok også holde øje med foderforbruget på grund af det gode vejr, og hvis de mangler, fodre med Apifonda.
Den 27. oktober 2006.
Jens Madsen
