Bier i Roskilde weblog

Den engelske avis, Daily Express, skriver:

England vil løbe tør for honning til jul, fordi sygdom har decimeret honningbi-bestanden.
...
Milliarder af bier er udslettet i Amerika og Europa, og britiske bier er under angreb af en dræbermide. [-varroa]
...
Stuart Bailey, direktør for Honning-Foreningen, sagde: "Der vil ikke være engelsk honning på supermarkedernes hylder til jul, selv om der vil være noget udenlandsk. Forbrugerne vil ikke få engelsk honning, med mindre de køber den fra en lokal biavler, men også de vil hurtigt få udsolgt."

Opdatering 14.8:
Telegraph skriver, at England har mistet 1/3 af bierne det seneste år (ligesom Danmark), og at det får betydning for både bestøvning og honninghøst.

Regeringen beregner, at UK's honningbifamilier, som passes af 44000 for det meste amatørbiavlere, bidrager med omkring 165 millioner pund om året til samfundsøkonomien ved bestøvning af mange frugter og grønsager.

Opdatering 18.8:
Artikel i The Field.

Berlingske skriver i dag om en ny ide til bekæmpelse af varroa: et fodbad til bierne.

Britiske forskere har fundet fire svampe, som angriber Varroa-miden, der snylter på honningbier og spreder sygdomme til dem.

Svampene er blandt de naturligt forekommende mug- og svampetyper, som planter bruger til at beskytte sig mod insektangreb.
...
Man overvejer at lave indgangen til bistadet om til et "fodbad", hvor bierne på vej ud og ind træder igennem en fugtig hinde af svampe. Eller man kan simpelt hen sprøjte staderne med en opløsning af svampen.

Læs resten i Berlingske.
(Tip: Knud Graaskov)

Søndag den 27 juli: Peter Hansen gik i sommervarmen i går og undrede sig over at bierne tilsyneladende fløj ind i hækken i stedet for i stadet lige ved siden af - ved nærmere eftersyn viste der sig en stor veletableret bifamilie i bøgehækken - formentlig en sværm som har siddet der siden juni - da der var synlige tegn på at den første yngel allerede var krøbet. Billederne viser (klik her) hvordan vi skar familien fri. Den blev efterfølgende placeret i en tom kasse oven på en kasse med tavler. Med røg fik vi bierne (og forhåbentlig også dronningen) til at gå ned på tavlerne hvorefter vi indsatte dronningegitter, som den fortsatte æglægning sker på tavlerne. Tiden vil vise hvordan den klarer sig. Herligt at se et rigtigt "naturhækbibo".

Hilsen Dorthe

Søren Perby, Ringsted, fortæller i P4 morgen i dag, at den danske honninghøst bliver mindre i år. Vintertabene var for landet som helhed 35%, og de tilbageværende biers energi er gået til gen-opformering frem for honningoverskud. Søren Perby selv plejer at høste 10-12 tons honning men regner i år kun med 1 ton.

Opdatering 4.8:
Mindre honning i år.
Udsigt til ringe honning-høst.

Et andet af Montana Statsuniversitets bi-projekter er forskning i tydning af biernes summen. Ud over den i det foregående indlæg nævnte reaktion på stoffer i luften, fortæller biernes summen også noget om deres helbredstilstand. Det drejer sig om nuancer, som ikke kan skelnes med det blotte øre, men som træder frem ved en avanceret analyse af biernes lyd.

Biernes lyd ændrer sig også, når de er angrebet af dårligdomme som varroamider eller bipest. Dette kan udvikles til apparater, som kan hjælpe biavlere med at holde bierne sunde.

"Vi kan sige ikke blot om bifamilien har mider eller ej", sagde Bromenshenk, "men også graden af infektion. Biernes lyd ændrer sig med hver stressfaktor på karakteristiske måder".

... Man har vidst i århundreder, at bifamilier lyder anderledes, når dronningen fjernes. Nu har moderne lytteudstyr og computer-software afsløret et skjult bi-ordforråd, som er meget mere kompliceret end man troede.
...
Forskerne håber på at udvikle et håndholdt lytteapparat, som biavlere kan bruge i staderne og omgående få at vide, om bierne er sunde.

"Det, vi forsøger at gøre, er at revolutionere biteknologien", sagde Steve Rice, en elektronikingeniør. "Der vil blive taget patent på meget af dette". Den nye lydteknologi hjælper også med at skelne mellem forskellige biracer. Debnam sagde, at der allerede findes et middel til at skelne mellem 100% europæiske honningbier (som benyttes i landbruget) og 100% afrikanske bier (ogå kendt som dræberbier). Europæiske og afrikanske bier kan imidlertid krydse, og Bee Alert lydteknologi ser ud til at kunne påvise, om bierne er krydsninger.
...
Der er også tegn på, at lydteknologien kan skelne mellem de forskellige racer af europæiske honningbier, som anvendes i landbruget. Dette kan være nyttigt for den Montana-biavler, for eksempel, som behøver russiske honningbier i stedet for den italienske race, som er mere modtagelig for mider. En simpel skanning med et håndholdt apparat og biavleren ved, om hun har modtaget de rigtige bier.
...
"Vi mener, at denne ny teknologi kan hjælpe bierne og revolutionere biavlen", sagde Debnam. "Hvis man tog et billede af biavl fra 1947, ville det se præcis ud som en bigård i dag -- med den samme røgpuster og andre redskaber. Vores lydteknologi kan være en af de større ting for fremtiden."

Se hele historien på physorg.com.

New West fortæller nyt om bombe-bi projektet. Scott Debnam, som er en mere end almindeligt engageret bi-forsker og kalder sig selv for "bi-hvisker", har ansvaret for 75 bifamilier ved Montana Statsuniversitets biprojekt. Artiklen refererer et foredrag, som Debnam holdt 21. juli om sit arbejde.

Debnam medbragte et bistade, som han ellers har i sin dagligstue, og som han kalder sin erstatning for et akvarium. Bierne flyver til og fra gennem et åbent vindue.

"Folk spørger mig altid, om de kan få noget honning. Jeg siger 'Nej!'", fortalte Debnam. "Jeg ved ikke, om de fortjener honningen." Han omtaler engageret sine bier som "pigerne".
...
Uden at afsløre nogen hemmeligheder sagde Debnam, at det kun tager to dage at træne en bi til at finde landminer, hvorimod det tager en hund fire år. Omend han anerkendte, at hundene var bedst til fjernelse af landminer, pegede han på andre fordele ved at bruge bier: de finder landminerne i et hurtigere tempo, og, da de kun vejer en brøkdel af et gram, de kan ikke udløse dem.

Ingeniører ved Montana Statsuniversitet deltager også i forskningen. Universitetet har udviklet en radar til at bestemme biernes lokalisering, når de er i felten efter landminer. Radaren opfanger kun det unikke vingeslag af en honningbi, sådan at andre dyr ikke påvirker målingen.
...
Forskningen har indtil nu været en succes. På et militært øvelsesterræn fandt bierne 98% af landminerne, og de fandt endda en 45 år gammel landmine, som ikke var fundet af hverken hunde, metaldetektorer eller anden teknologi.
...
Pga. militærets bekymring for terrorist-aktivitet, spurgte de også Debnam, om bierne kunne opdage giftstoffer i luften inden for 15 minutter. Sagtens.

"Vi opdagede, helt tilfældigt, at bierne lyder anderledes", sagde Debnam. "Ændringen sker inden for 30 sekunder".

Debnam understregede, at han ikke vil dræbe bier. Der anvendes kun en meget lille mængde gift, som ikke skader bierne.

Bombebier har været omtalt før her på webloggen og i ugebladet Ingeniøren.

Et is-firma i USA har produceret en breakdance-video til støtte for honningbierne.

Videoen ser ud til at være inspireret af indianernes regndans, som jo fremkalder regn, og dansen her vil forhåbentlig fremkalde flere bier. Danserne har fint fat i biernes specielle "vrikkedans", men hvad angår dragterne må man da håbe, at dansen efter hensigten kommer til at fremkalde bier, og ikke gedehamse...

Videoen ses her

- og her er siden, som videoen viser videre til:
http://helpthehoneybees.com/

The Modesto Bee skriver, at samme opfindsomme is-firma havde en helsides annonce i Newsweek i juni, fremstillet af nedbrydeligt papir med indlejrede frø af biplanter. Læserne kunne simpelt hen rive siden ud af bladet og lægge den ud i haven med lidt jord over. Firmaet bruger hvert år en million pund mandler fra Central Valley i sin is, og honningbier er nødvendige ved mandel-avl.

Mon det dalende antal bifamilier i mange lande vil komme til at påvirke honningprisen? Her er en historie fra Tyrkiet. Turkish Daily News skriver 7. juli, at i Tyrkiet stiger honningprisen nu 50-100%.

Biavlere i Konya, som ligger 258 km syd for hovedstaden Ankara, har øget priserne for honningprodukter næsten 50% i år, pga. bitab, tørke og øgede transportomkostninger.

"Sidste år var detailprisen for honning 20 YTL pr. kg. I år begynder vi ved 30 YTL pr. kg. Og honningprisen ventes at stige til 40 YTL pr. kg."

(30 YTL får min valutaregner til 115,25 danske kroner. Tyrkiets inflation er 9% om året, målt feb. 2008).

Bakirci, som har forsørget sin familie ved biavl igennem de seneste 13 år, sagde, at han mistede næsten 60% af produktionen pga. tørken sidste år. Tabet i nabobyer var næsten 90%, tilføjede Bakirci.
...
Konya i tal:
Med sine 100.000 bifamilier, producerer Konya 1200 tons honning årligt. Pga. sidste års tørke faldt honningproduktionen imidlertid til 400 tons.
...
Sektorens vigtigste udgift er transport, og prisstigningen på dieselolie er svær at ignorere. Producenterne vil i sidste ende afspejle deres transportudgifter på honningprisen.
...
Tyrkiet er med sine fem millioner bifamilier nr. to biavlsnation på kloden, og nr. fire med sin 70.000 tons årlige honningproduktion, ifølge tal fra Konyas Regionale Landbrugsstyrelse og Konyas Landbrugsforening.