onsdag, december 31, 2008

 

2008 blev ny varmerekord

De tre seneste år (2006, 2007 og 2008) er de varmeste år, som er registreret i Danmark.
Se DMI.

mandag, december 29, 2008

 

Bier beskytter planter

Tyske forskere har opdaget, at bier ikke bare bestøver planter - ved deres blotte tilstedeværelse beskytter de også planterne mod insektlarver.
Larver ødelægger planter ved at æde blade, blomster og frugter. Men de har en fjende: hvepsen. For at forsvare sig har larven udviklet følehår, som mærker vibrationerne i luften fra hvepses vingeslag. Hvis en hveps nærmer sig, holder larven op med at bevæge sig, eller den lader sig falde i sikkerhed. Jürgen Tautz, biolog ved Würzburg Universitet i Tyskland, undrede sig på, om bier, hvis vingeslag ligner hvepses, ville have en lignende virkning.

Tautz og kollegaen Michael Rostás placerede to kubeformede telte i universitetets botaniske have, hvert telt indeholdt ti paprikaplanter, derefter satte de ti larver på hver plante. Det ene telt var forbundet til et bistade, og foderapparater med sukkervand tiltrak bierne inde i teltet. Det andet telt var lukket. Efter to uger indsamlede Tautz og Rostás bladene fra paprikaplanterne.

Undersøgelsen blev offentliggjort i Current Biology 23. december og viser, at bier faktisk beskytter afgrøder mod larver. Paprikabladene i teltet med bier var kun beskadiget en tredjedel så meget som bladene i kontrolteltet. Et andet ekperiment med sojabønneplanter gav et lignende resultat. Når en larve lader sig falde fra en plante pga. en bis summen, går den glip af kostbar ædetid, siger Tautz. Men at ignorere en svævende hveps kan betyde døden, så det betaler sig at gøre det sikre.
Se hele artiklen i ScienceNOW.

Forskernes artikel hedder "Honeybee buzz attenuates plant damage by caterpillars" og er trykt i Current Biology 23. december 2008.

Opdatering 30. dec.:
De to forskere vil fortsætte med et nyt eksperiment i det kommende forår for at afklare, om opdagelsen kan anvendes som en ny metode til biologisk skadedyresbekæmpelse. Man vil se, om man kan beskytte en grønsagsmark ved at så rækker med tiltrækkende biplanter ind imellem grønsagerne og placere bifamilier i nærheden, og på den måde undgå brug af sprøjtegift.


Her er flere steder, hvor undersøgelsen omtales. Nogle af artiklerne har gode billeder af de angrebne blade.
Würtzburg Universitets pressemeddelelse, Informationsdienst Wissenschaft, New York Times, ScienceNews, ScienceBlogs, EurekAlert og Nature.com.

mandag, december 08, 2008

 

Nyt fra Hawaii

Mange danske biavlere kender Hawaii som leverandør af tidlige bidronninger.

I april sidste år blev Hawaiis første varroamide opdaget på Oahu (øen med byen Honolulu), hvor den nu er over hele øen. De øvrige Hawaii-øer kæmper for at holde miden ude, og de lokale biavlere er rædselsslagne.

På øen Kauai skriver den lokale avis, The Garden Island, i går:
Navnet siger det hele — varroa destructor. Eksperter siger, at en enkelt varroamide hæftet på en enkelt bi kan udslette en hel bifamilie på to uger.
( - Den mide må være undsluppet fra Jurassic Park... eksperten også). Videre fortæller artiklen:
Et nyhedsbrev fra Landbrugsministeriet 7. nov. oplyser, at miderne fortsat bliver fundet i vilde bifamilier i området omkring Hilos Internationale Lufthavn [ - som ligger på "Store Ø" ].

Udbredelsen af miderne til Store Ø er en "absolut værste fald situation", ikke kun fordi Store Ø er Hawaiis største producent af økologisk honning, men også fordi dronningeavl-industrien - som varroamiden også truer - er mindst lige så vigtig som honninghandlen, ifølge Kauai-biavleren Charles Danbury.

Han siger, at Store Ø - som leverer bidronninger til USA, Canada og andre steder til en værdi af millioner af dollars - har "nogle af de bedste genetisk avlede bier i verden."
Læs hele artiklen i The Garden Island.

Nederst i det nyhedsbrev, artiklen nævner, er der i øvrigt et fotografi af en vild Hawaii-bifamilie. Bifamilien har bygget sine tavler i fri luft under et klippefremspring.
(Bitavler i fri luft kan man også i sjældne tilfælde møde i Danmark).

søndag, december 07, 2008

 

Mild december

Disse to billeder er fra i dag, den 7. december. Alt udenfor er grønt. En mælkebøtte blomstrer trodsigt, og forårsløgene er skudt fem centimeter i vejret. (Foto: Aa. Nielsen)

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter