tirsdag, oktober 30, 2007

 

Honningsalg på tropefugleudstillingen i Roskilde

Jeg kan ikke klage over salget, men som Marianne sagde, de ville helst have din honning, det må jeg så takke bierne for. Det var med meget kort varsel vi fik invitationen så vi kunne desværre ikke imødekomme deres ønske om observationsstade, da vi er i slutningen at oktober. Vi fik dog forklaret dem, at vi skulle vide det i løbet af sommeren, så vi kunne reservere en gammel dronning med arbejdere, hvor det ikke gør så meget skade på bifamilien. Marianne fik lavet en aftale til næste år.

Billeder fra dagen.

m.v.h.
Afsætningsudvalget

Link: Roskilde og Omegns Fugleforening.
(Der var også en faglig interesse for honningen hos fugleholderne - kolibrier spiser nemlig nektar!)
Opdatering:
Se også foreningens egen billedserie af de flotte, farvestrålende fugle. Klik 1-8 nederst på siden.

 

Lukket for det varme vand

Så er der lukket for det varme vand! DMI skriver:
Koldere end normalt - for første gang i 19 måneder.

Oktober afslutter en rekordlang række af måneder, hvor middeltemperaturen har ligget over den klimatiske normal.
...
Mange af de ekstreme hændelser siden sidste sommer tog udgangspunkt i det ekstremt varme hav.

mandag, oktober 29, 2007

 

Mindre honning fra Australien

The Ararat Advertiser fortæller om alvorlige tørkeproblemer i Australien. Det kan have interesse for os, eftersom den store honningeksport fra Kina, Sydamerika og Australien påvirker honningprisen.
Vestregionens biavlere kæmper for at klare sig igennem en situation, hvor produktionen er faldet med 80 procent på grund af fortsat tørke.
...
Denne årstid er den normale periode for honningproduktion [dagstemperaturen er lige nu 30 grader /AN], men tørke har forårsaget en reduktion af blomster og nektar.

Det er det samme i hele Australien.

Nogle biavlere rejser op til 600 kilometer i et forsøg på at finde lokaliteter, som kan give et overskud af honning, men med stigende omkostninger og fortsat tørt vejr er det ikke økonomisk brugbart.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter