Bier i Roskilde weblog

Man skal normalt et godt stykke ned i Frankrig for at finde det klima, som Danmark har haft det seneste år.

Se artiklen i Jyllandsposten.

Kl. er over 20, bierne holder fyraften, og et geled vagtbier ser til, at der er fred og ro ved indgangen: "Var der noget du ville?!!"
(Foto: Elisabeth Andersen)

Har De fundet denne side, fordi De leder efter vejledning i at fjerne et humlebibo? Klik her.

Man kan endnu nå at få en beboet humlebi-kasse i haven.

Fuglekassen på fotoet er en almindelig mejsekasse, som fuglene ikke gider bruge, da der allerede er fuglekasser nok i haven. I stedet blev mejsekassen fyldt op med mos, og i går tog en glad humlebidronning kassen i brug.

De gange, jeg har set humlebier bo i fuglekasser, har kasserne hængt i skygge, gerne total skygge i en nordgård, og i mejsekassehøjde, dvs. ca. 1,5 - 2 meters højde.

Vil man gerne have humlebier, er det forresten også bedst at indskrænke flyvehullet, så kun humlebierne men ikke fuglene kan gå ind.

Se Vilde bier i haven.

Artikel i CBC News:

Forskelle i driftsmetoderne i biavlen i USA og i Canada kan måske kaste lys over årsagerne til CCD.

Mens USA er voldsomt ramt af CCD-fænomenet, kendes det endnu ikke i Canada. Der er mange ligheder i driftsmetoderne i USA og i Canada, men der er også vigtige forskelle.

I Canada bruger man færre kemikalier og antibiotika mod bisygdomme, og man er mere tilbageholdende i anvendelsen, end man er i USA.

I Canada turnerer man heller ikke rundt med bier til bestøvningsopgaver i en grad, som kendes fra USA, hvor hundredtusinder af bistader hvert år flyttes fra stat til stat på store lastbiler tværs over kontinentet. Disse evindelige flytninger udsætter bierne for et enormt stress.

Hvis USA fortsat rammes af CCD men ikke Canada, vil forskellene i driftsmetoder måske give et fingerpeg om grunden til CCD.

Har man kun et par stader i haven, er her et nemt vandingsanlæg: et par tomme kagedåser (her var det havregrynskager) fyldt med vand og halve korkpropper.
(Foto: Elisabeth Andersen)

Vores konsulent har gjort det, de dovne aviser har undladt, gravet et spadestik dybere og taget historien om mobiltelefonerne ved vingebenet!

Her er et par artikler om CCD, gåden om de forsvundne honningbier:
Jyllandsposten fremfører om en ny teori om fænomenet, og
Berlingske opridser baggrunden for CCD.

Carsten Jespersen

(Foto: Les Insectes, http://aramel.free.fr/)

Insekternes svar på Motorsavsmassakren, den asiatiske gedehams Vespa velutina, har etableret sig i sydfrankrig, indslæbt med fragtskib i et parti lertøj fra Kina i 2004. Hvepsen er specialiseret i honningbier og kan massakrere 40 bier i minuttet, hvorefter den, efter at have udryddet alle vagtbierne, rydder yngellejet. Biernes eneste forsvar mod hvepsen er at indnøgle den og koge den ved 50 grader C.
(Biavlerens modtræk er at indskrænke flyvehullet mest muligt for at gøre det vanskeligere for hvepsen at gennemtrænge biernes forsvar).

Hvepsen vil brede sig, også nordpå. England er udsat, hvis hvepsen krydser Kanalen, men man forventer, at den vil have et problem med vores frostvintre.

Se CNN's artikel fra 13. april 2007.

DR viste sidste år et program om biernes bekæmpelse af hvepsen ved indnøgling.

Die Naturwissenschaften beretter i en artikel fra 19. januar 2007 om, hvordan den asiatiske honningbi, som er udviklet sammen med hvepsen gennem millioner af år, er tre gange mere effektiv i sit forsvar mod hvepsen, end den europæiske honningbi er.

The Telegraph skriver om den asiatiske hveps og truslen mod England i en artikel 22. februar,
Kent News 23. februar, og
Federation of Berkshire Beekeepers Associations i april-nummeret af deres medlemsblad.

Die Welt har en artikel 7. marts.
Klaus Maresch, ankermand i det tyske biavlerforum, mener dog ikke, det er så galt (16. april).

Her er et par artikler fra dem, som bliver de første til at mærke skoen trykke:
Apisite, en side for franske biavlere, skriver at Vespa velutina er en vigtig fjende af sociale insekter og angriber disses boer, og at hvepsen for enhver pris skal forhindres i at brede sig i Frankrig.
Web-agri, en fransk landbrugsside, skriver, at Velutina er en anelse mindre end vores store skovgedehams. Men hvor skovgedehamsen lever af sommerfuglelarver, kålorm og "skadelige" insekter i almindelighed, foretrækker Velutina sociale insekter som honningbier og deres boer.

Under alm. surfing faldt jeg over beretningen om et forsøg med plasttavler i Aalborg Biavlerforening.

Gå ikke glip af Wiums kortfilm om sine bier, se biavl.dk.

Nu hvor en ny honninghøst snart begynder at strømme, og med de honningcentralpriser, vi har været udsat for i år, er der måske en del biavlere, der stadig har 2006-honning på lager.

Det er bare heldigt, for det giver rigeligt med råmaterialer til at eksperimentere med en masse spændende honningopskrifter:

Hyldehuset i Hornbæk har opskrifter, hvori der indgår honning og chokolade (det må blive godt, tænk på Toblerone).

Og her er gode opskrifter fra
DBF,
Honningfestivalen 2004,
Åstrup Biavlerforening,
Odsherred Biavlerforening,
Ringe & Omegns Biavlerforening,
Aalborg Biavlerforening og
Hjørring Amts Biavlerforening.

Her er endnu flere opskrifter fra Maduniverset.

Det kræver også en del honning at fremstille mjød...

"Udviklingen har stået stille i årevis inden for biavl, men nu er det på tide, at vi kommer ind i det 21. århundrede.

Computerworld