mandag, september 21, 2009

 

Septembersværm

Dorthe har igen mødt en meget usædvanlig bisværm!
Bisværm den 20. september - er selvfølgelig helt usandsynligt. Og det er svært ikke at virke skeptisk ved sådan et opkald. Men september eller ej - bierne var gode nok og havde oven i købet tænkt sig at blive boende for de havde såmænd både bygget en tavle, samlet honning og lagt æg - Se selv. Nu er de selvfølgelig installeret i en ordentlig kasse og fodret af, så de kan gå vinteren i møde. En sådan overlevelseskraft bør belønnes!

Hilsen Dorthe

Billedserie af sværmen her.

Se også:
Bisværm i kjolestativ i Algade.
Bifamilie i hulmur.
Peter Plys' honningtræ.

mandag, september 14, 2009

 

Hobbybiavl i USA

Familie i USA har sendt mig en artikel fra den lokale avis i Peoria, Illinois, Journal Star 30. august (det var i øvrigt forskere fra Illinois Universitet, som offentliggjorde de seneste opdagelser vedr. CCD, omtalt her på bloggen 26. aug.).

Illinois og Peoria ligger i området Minnesota-Michigan-Illinois-Wisconsin-Iowa under de store søer mellem USA og Canada. Det er dette område, som skandinaver hovedsagelig udvandrede til for godt 100 år siden, og klimaet er lige som i Danmark.

Artiklen kan læses her.

Avisartiklen fortæller om et hobbybiavlerpar, som behandler bifamilierne så nænsomt, at disse bier vist ikke skulle være i risiko for at få CCD (i det omfang der er en sammenhæng mellem CCD og stress):
Mens nogle områder af verden har set katastrofale fald i antallet af honningbier, er en lille gård i det centrale Illinois et veritabelt helle for bier.
...
Der gøres intet, som kan skade bierne.
...
Parret følger en bæredygtig praksis, undgår kemikalier, og planter for at tiltrække nyttige insekter.
...
Hvert honningmagasin vejer 18-22 kg.

Under artiklen er der et videoklip om biavlerne: direkte link her. På videoen kan man se, at staderne er opstablingsstader med trækasser i Langstroth. Hver kasse indeholder kun 9 tavler. Nederst er der to høje kasser som yngelleje, og over dem to eller tre lave kasser som honningmagasiner. De to formater ser ud til at være hhv. større og mindre end Langstroth-tavlen, som benyttes i Danmark.


Opdatering 15.9:
Her er en video med en hobbybiavler i nabostaten Minnesota.
Og to videoer fra en større bigård i nabostaten Wisconsin:
video 1
video 2
Staderne er magen til Illinois-staderne. Langstroth trækasser, samme meget lave honningtavleformat og kun 9 rammer per kasse.

torsdag, september 10, 2009

 

Den Globale Opvarmning aflyst?

Henrik Svensmark fra Institut for Rumforskning og -teknologi (tidl. Danmarks Rumcenter) forsker i koblingen mellem Solen, skyer og klima. I en kronik i Jyllandsposten i går, "Mens Solen sover", argumenterer Svensmark for, at den "Globale Opvarmning" ikke vil fortsætte. Hvis Svensmark har ret, gælder det om at nyde disse år med sydfransk klima i Danmark:
Faktisk er den globale opvarmning standset, og en afkøling er så småt begyndt. I sidste uge blev det fremført af Mojib Latif fra universitet i Kiel på FN's World Climate Conference i Geneve, at afkølingen muligvis fortsætter gennem de næste 10 til 20 år.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter