fredag, november 20, 2009

 

Mere om biernes hjerne

To engelske universitetsforskere fortæller i en forskningsartikel 17. nov. om insekthjernens imponerende præstationer i forhold til størrelsen. Honningbiens hjerne fx. er på størrelse med et sesamfrø. Jyllandsposten refererer fra artiklen i "Hjernens størrelse betyder ikke alt":
Lars Chittka har studeret honningbier og fundet ud af, at de trods en hjerne på færre end en mio. neuroner, kan se forskel på symmetriske og asymmetriske former, og klassificere former som ens eller forskellige og kan udføre 50 forskellige adfærdsmønstre.
Man håber med inspiration fra disse effektive mikrohjerner at kunne udvikle mere effektive computere:
Endnu er der ikke udviklet små computere, som kan genkende ansigter fra forskellige vinkler, afstande og i forskellige sindstilstande, men studierne af biernes hjerner kunne måske føre til udviklingen af meget små computere, som kan udføre store, krævende opgaver.
Science Daily refererer lidt mere indgående i "Bigger Not Necessarily Better, When It Comes to Brains":
Forskning viser gang på gang, hvordan insekter kan vise former for intelligent adfærd, som forskerne tidligere troede var unikke for større dyr. Honningbier kan for eksempel tælle, kategorisere genstande som hunde eller menneskers ansigter, forstå 'samme' og 'anderledes', og skelne mellem figurer, der er symmetriske og asymmetriske.
De to forskeres originale artikel kan ses her: Chittka L. & Niven J. (2009). Are Bigger Brains Better? Current Biology 19: R995-R1008.


De samme forskeres arbejde har tidligere været omtalt i Danmark i en artikel i Ingeniøren 2006, "Humlebier foretrækker varme blomster":
Humlebier går ikke udelukkende efter de blomster, der har mest nektar eller pollen. De udvælger også de blomster, der er mest varme. ... Bierne sparer på den måde på deres energi.
En af kommentarerne til artiklen bemærker at:
Hvide anemoner og andre blomster drejer deres parabolblomster mod solen, så de hele dagen (ud over mad i form af nektar og pollen) kan tilbyde en varm plads i solen til de bestøvende insekter. Insekterne tanker både mad og varme i blomsten.

tirsdag, november 17, 2009

 

Temperaturprognose for vinteren

Første prognose for den kommende vinter forudser en vinter helt på linje med sidste års vinter.
Se DMI.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter