torsdag, januar 18, 2007
DMI: vinter er efterår
DMI, 15. jan.:
Læg lige mærke til, at det er døgnmiddeltemperaturen, som er 7 grader, ikke blot dagtemperaturen! I øvrigt vokser grønne planter i almindelighed, når temperaturen er over 5 grader.
Kalenderen siger 'vinter', men vinter er nu så meget sagt. Temperaturerne siger i alt fald 'efterår'.
Vinteren har hidtil været grøn i en grad vi ikke tidligere har set i Danmark. Sommerfugle fløj rundt i december, hassel og el afgiver pollen tidligere end nogensinde og tranen overvintrer i landet.
Døgnmiddeltemperaturen for januar ligger halvvejs i måneden på 7,2°C. December 2006 blev som bekendt rekordvarm med 7,0°C, så vinteren ligger indtil nu på hele 7,1°C. Det er ekstremt varmt - ja faktisk efterårsvarmt og over normaltemperaturen for oktober og november, der i snit er 6,9°C.
Havene omkring Danmark er fortsat ekstremt varme for årstiden - ca. 6-7°C - og vindene er fortsat mest fra sydvest og vest.
Det er ikke kun varmen fra efteråret og december som er fortsat ind i januar. Også regnen og blæsten er fulgt med.
Læg lige mærke til, at det er døgnmiddeltemperaturen, som er 7 grader, ikke blot dagtemperaturen! I øvrigt vokser grønne planter i almindelighed, når temperaturen er over 5 grader.