fredag, juni 25, 2010

 

Humlebier i mejsekassen

I år lykkedes det at få humlebier i mejsekassen. Som lokkemiddel var kassen delvist fyldt op med mos og en brugt fuglerede fra en anden kasse. I foråret var et blåmejsepar en overgang meget aktive ved kassen, hvad der må have givet den endnu et tilskud af fugleduft. Blåmejserne opgav kassen igen, da der er for meget trafik af folk og katte omkring den. Men det generer ikke humlebierne, som nu er flyttet ind.
Humlebierne tilhører arten Hushumle.

Når humlebierne engang er færdige med kassen, står næste hold beboere allerede klar i kulissen: humlevoksmøl. Disse møl væver en så utrolig stærk silke, at den knapt er til at flå fra hinanden. Derfor vil det være klogt at rydde kassen til efteråret, så snart humlebierne er færdige med den, og inden humlevoksmøllene kommer for godt i gang.
(Fotos: Elisabeth Andersen og Aa. Nielsen).

Opdatering 11. juli:
Humlebidronning udenfor kassen. Dronningen var inde i boet at vende i flere minutter.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter