onsdag, juni 30, 2010

 

Nyt om tagbier i Paris

GlobalPost skriver:
Bistaderne på toppen af Opéra Garnier er blot nogle af et stigende antal bistader som vokser frem på tagene rundt omkring i Paris i en indsats for at redde bierne, deres honning og deres indvirkning på vores fødevarer og miljø.

Operaens bistader tilhører Jean Paucton, 77, som stadig holder af at klatre op til taget af Operaen i Paris' centrum for at besøge sine bier. "Paris er perfekt for dem," forklarer Paucton. "Den gennemsnitlige temperatur i løbet af året er 13 grader, og der er masser af haver: Tuilerierne, Luxembourghaven, La Villette parken, Boulogneskoven ..."

Paucton har ikke altid været biavler. Han var tidligere rekvisitør i Operaen. Det var dengang, han købte sit første bistade og placerede det på altanen i sin pariserlejlighed. Men hans naboer var ikke begejstrede. "Folk er bange for bier, men de er faktisk ret fredelige," siger Pauchton. En af hans venner rådede ham til at sætte bistadet på taget af Operaen, sådan at bierne ikke ville genere nogen længere.

Det gjorde han, og nogle uger senere kom en vens ven op for at tage et billede af bistadet. "Det viste sig at være den berømte franske fotograf Yann Arthus-Bertand!" ler Pauchton. "Billedet blev offentliggjort i det franske magasin Paris Match."

Pauctons tagbiavls-idé er blevet mode, og nu er der bistader over hele Paris. De har taget plads på taget af den nyrenoverede Grand Palais på Champs Elysée takket være biavleren Nicolas Géant.
...
Det kan virke paradoksalt, men forureningen på landet er mere giftig for bier end i byerne, især i Paris. "I 10 år nu har byen Paris forbudt alle kemiske midler fra byens haver," forklarer Géant.
...
Bistader har været placeret i forskellige franske byer for at bevare biavl og oplyse mennesker, herunder børn, der besøger bierne.

Der er dog stadig en tendens til at tro, at honning fra byen ikke kan være så god som den, der er høstet på landet.

"De tager fejl!" siger Géant. "Det er omvendt!" ... "Der er lindetræer, kastanjer, akacier i Paris. Det er en mangfoldighed, du ikke kan finde andre steder," tilføjer Jean Paucton.
Tagbierne i Paris har før været nævnt her på bloggen i:
Nyt om tagbier

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter