onsdag, august 11, 2010
International honningbikongres i København
I denne uge er København verdens centrum for forskning i honningbier, da Den Internationale Union til Studium af Sociale Insekter (IUSSI) holder verdenskongres her. Kongressen afholdes hvert 4. år, og næste gang bliver det i Australien...
I mandags havde DBF arrangeret en foredragsaften på Kbh.'s Univ. for biavlere med bl.a. Gene Robinson, som kommer fra Illinois Universitet og står i spidsen for forskerholdet, der klarlagde honningbiens arvemasse.
De, som gik glip af Robinsons foredrag i København, kan opleve forskeren i denne video-optagelse fra Illinois Universitet 10. april i år.
Robinson taler bl.a. om, hvordan både arv og miljø styrer arveanlæggene. Selve arveanlæggene fastlægges naturligvis fra fødslen ved arv, men herefter kan de forhåndenværende arveanlæg tændes og slukkes, og det bestemmes af miljøet.
Fx. ved alle biavlere, at husbier udvikles til trækbier tidligere, hvis der mangler trækbier. Det viser sig, at denne fleksibilitet sker ved, at de gamle bier via nogle kemiske mellemled, som formidles ved foderudveksling, direkte styrer de unge biers arveanlæg. En stribe arveanlæg er involveret i forvandlingen fra husbi til trækbi, og de gamle bier holder disse arveanlæg slukkede hos de unge bier indtil de er tre uger gamle. Mangler de gamle bier, tænder arveanlæggene og de unge bier udvikles til trækbier før tiden.
Opdatering 12.8.2010:
Interview med Gene Robinson fra maj i år, hvor han fortæller nogenlunde de samme ting på et tydeligt engelsk.
Gene Robinsons arbejde har været nævnt før i forbindelse med CCD.
I mandags havde DBF arrangeret en foredragsaften på Kbh.'s Univ. for biavlere med bl.a. Gene Robinson, som kommer fra Illinois Universitet og står i spidsen for forskerholdet, der klarlagde honningbiens arvemasse.
De, som gik glip af Robinsons foredrag i København, kan opleve forskeren i denne video-optagelse fra Illinois Universitet 10. april i år.
Robinson taler bl.a. om, hvordan både arv og miljø styrer arveanlæggene. Selve arveanlæggene fastlægges naturligvis fra fødslen ved arv, men herefter kan de forhåndenværende arveanlæg tændes og slukkes, og det bestemmes af miljøet.
Fx. ved alle biavlere, at husbier udvikles til trækbier tidligere, hvis der mangler trækbier. Det viser sig, at denne fleksibilitet sker ved, at de gamle bier via nogle kemiske mellemled, som formidles ved foderudveksling, direkte styrer de unge biers arveanlæg. En stribe arveanlæg er involveret i forvandlingen fra husbi til trækbi, og de gamle bier holder disse arveanlæg slukkede hos de unge bier indtil de er tre uger gamle. Mangler de gamle bier, tænder arveanlæggene og de unge bier udvikles til trækbier før tiden.
Opdatering 12.8.2010:
Interview med Gene Robinson fra maj i år, hvor han fortæller nogenlunde de samme ting på et tydeligt engelsk.
Gene Robinsons arbejde har været nævnt før i forbindelse med CCD.
