lørdag, august 21, 2010

 

Små bitab i Danmark

I forbindelse med konferencen i København om sociale insekter havde Dagbladet 13. august en artikel om "Mystisk syge dræber honningbier". "Mystisk syge" henviser naturligvis til CCD, men samtidig giver artiklen den glædelige oplysning, at bitabene i Danmark er nede på tal som 5 og 14 procent, hvilket vel er normalt.
I denne uge forsøger 750 insektforskere ved en international konference på Københavns Universitet at finde svar på, hvorfor honningbier over store dele af verden ikke længere passer deres samfundsvigtige arbejde.
...
Tabene af honningbier herhjemme er de to seneste år faldet til henholdsvis 5 og 14 procent, og den danske bestand er nogenlunde kommet op igen. Men i USA, hvor tabet flere år i træk har været 30-40 procent, er situationen ganske alvorlig, siger Asger Søgaard Jørgensen.
...
Også blandt andre bestøvere som humlebier eller enlige bier er der konstateret tilbagegang, formentlig fordi deres levesteder forsvinder.

- Der er masser af blomster, de kan suge nektar af tidligt på foråret, men hen over sommeren bliver det dyrkede landskab til en ørken for dem. Så har de ikke noget at leve af og går til, siger lektor Annette Bruun Jensen fra Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet.

Store dyrkede arealer uden blomster kaldes i øvrigt for "grønne ørkener".

Artiklen kan også ses hos Nordjyske.dk.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter