lørdag, april 02, 2011

 

Arne Johansens toplistestade


På hvilket tidspunkt i et menneskes liv er det bedst at starte på biavl? Det er der nok ikke et entydigt svar på men ikke mange nybegyndere har rundet de 80. Ikke desto mindre gælder det Arne Johansen fra Ågerup. Arne er ivrig havedyrker og har sin egen fredfyldte oase, men en ting har manglet i mange år: en god bestøvning. Og derfor har Arne nu kastet sig over biavlen. Traditionel biavl er optimeret med henblik på størst muligt honningudbytte. Men for Arne er det vigtigste bestøvningen og at det ikke kræver for stor pasning. Honningen kommer i anden række. I stedet for at investere i traditionelle stader har Arne derfor bygget sit helt eget stade stærkt inspireret af amerikanske ”top bar hives” samt nogle erfaringer fra Tyskland. Det er der blevet et meget smukt stade ud af som helt sikkert pynter langt mere i haven end de plastikkasser de fleste af os andre anskaffer. Driftsformen er ikke optimeret til at give maximalt honningudbytte, men Arne håber at han til gengæld kan have bierne uden de store omkostninger i hverken tid eller materiel. Det bliver spændende at følge med i hvordan det går med denne driftsform. Indtil videre er der kun få erfaringer og derfor heller ikke om det bliver en succes, men som med alle andre forsøg: den som altid går i andres fodspor kommer aldrig foran!
Se billederne fra den dag bierne flyttede ind hos Arne.

Hilsen Dorthe

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?



blogspot hit counter