Bier i Roskilde weblog

Alle biavlere har mødt spørgsmålet: "Kan bierne kende dig?" Forskningen giver svaret: "Ja!"

Der kommer hele tiden nyt frem om biernes hjerne. Dr. Adrian Dyer, Monash Universitet i Australien, offentliggjorde i januar 2010 en artikel i Journal of Experimental Biology om biernes evne til at genkende menneskers ansigter.

Forskerne belønnede forsøgsbierne med en dråbe sukkervand (25%), og bierne lærte at skelne mellem ansigter med meget små forskelle. Når de havde lært et ansigt at kende fra to vinkler, kunne de også genkende ansigtet fra en ny vinkel, de ikke havde set det fra før. Bierne valgte med en sikkerhed på 90% og huskede det indlærte i mindst to dage.

Den australske TV-kanal ABC Television har et udførligt indslag april 2009 om projektet, som kan ses her.

Biens hjerne er 10.000 gange mindre end menneskets. I indslaget bliver Dr. Dyer spurgt, hvorfor han studerer bier, og han svarer:
"Insekter har en meget, meget begrænset hjerne, fordi de skal kunne flyve, derfor er hjernen nødt til at være meget lille og let. Det giver en tendens til, at de har meget effektive løsninger på, hvordan de løser bestemte opgaver."

Forskningen kan føre til mere effektive metoder til ansigtsgenkendelse med computere (i en lufthavn fx.).

Dr. Dyers artikel er refereret i
World Science
Science Daily
Environment News Service
Pressemeddelelser fra Monash Universitet:
Pressemedelelse 2009
Pressemedelelse 2010

Opdatering 26.7.
Fra en physorg-artikel, Sky's the limit for bee brain power:

Bier og mennesker deler op til 30 procent af de samme gener, herunder mange gener involveret i hjernens funktion.

Dr. Claudianos har fundet, at de samme molekyler, der forårsager autisme hos mennesker, også er involveret i hukommelsesdannelse hos bier.

Dr. Claudianos sagde, at bihjernen er temmelig avanceret af dens størrelse, men at den konstant behøver sanseindtryk og stimulation for at udvikle sig korrekt - ligesom den menneskelige hjerne.
...
Bierne har levet på vores planet i omkring 25 millioner år.
Bihjerner er ovale og ca. 20 gange større end hjernen hos en bananflue.

Tidligere indlæg:
Ny viden om bier kan forbedre navigationen af førerløse fly.
Mere om biernes hjerne.

I USA er der lige som i Danmark flere og flere kvinder, som holder bier. NPR (National Public Radio) fortæller:

Begynderklasser i biavl fra Medina i Ohio til Washingtons og New Yorks forstæder oplever en uventet ændring i tilmeldingerne. Elevtallet stiger stærkt som tusindvis af nye begyndere tager denne hobby op. Og hvem er disse nye biavlere? De er i stigende grad kvinder.

"Den kraftige stigning har i realiteten været med yngre kvinder fra byerne," forklarer instruktøren Kim Flottum, som underviser i biavl i Medina.

Flottum skønner, at der er omkring 100.000 baggårdsbiavlere i hele USA. Nøjagtige tal er svære at give. Men antallet af abonnementer på tidsskriftet Bikultur er stigende. Og da Flottum udgav en sådan-gør-man bog, "En guide til den totale nybegynder om at holde bier i din baggård og have", blev bogen revet væk af 60.000 mennesker. Bogen sigter på at gøre hobbyen nemmere og at bruge mere letvægtsudstyr.

Så hvorfor er folk så vilde med bier? Jo, til en begyndelse er der fornyet interesse for de gamle lovprisninger af honnings virkning på sundheden.

For to tusinde år siden erklærede den romerske historiker Plinius den Ældre honning for at være den fineste, mest sundhedsfremmende væske, mennesket kendte.
...
Den lokalt orienterede, dyrk-din-egen-mad bevægelse bidrager også til begejstringen. "Jeg tror, der er en sand genoplivning af interesse for livet på landet", siger Jenn Sass, en pioner i bybiavl, som bor lige uden for Washington. Selvom pladsen er yderst begrænset, kan hendes bier bestøve blomster og planter i baggårde i hele nabolaget.
...
Lige nu er der masser af honning rundt omkring, til dels takket være bybiavleres entusiasme.

"Der er helt bestemt en fødevarerevolution i gang, og revolutionen går ud på holde sig til det lokale," siger Jenn Sass. "Og at være begejstret for, hvad du kan sætte på dit bord fra inden for 20 meter af dit hus."

Til de muffins jeg bager i mit Lille Køkkenbordsshow (videoklippet i artiklen), bruger jeg en opskrift fra Amerikas Testkøkken. Når man bager muffins eller en kage med honning i stedet for sukker, anbefaler Amerikas Testkøkken følgende fremgangsmåde:
Brug honning i stedet for sukker 1 til 1. Dvs. hvis opskriften bruger 1 kop sukker, brug 1 kop honning. Nuvel, dette vil tilføre din dej mere væske, så for at undgå det, skal andre former for væsker i opskriften - såsom mælk, creme fraiche, juice, yoghurt - skæres ned med 25 procent. Men skær ikke ned på vigtige fedtstoffer, såsom smør selvom det er smeltet, eller æg. Det er også nødvendigt at sænke ovntemperaturen med 14 grader; madlavning med honning har en tendens til at gøre tingene brune hurtigere.

Kokkene på testkøkkenet fraråder, at du erstatter sukker med honning, når det gælder cookies (amerikansk form for småkage), resultatet vil blive nogle klæge små gnallinger.

Opskriften på videoens muffins står sidst i artiklen.
Amerikas Testkøkken har en video om at bage disse muffins. Det er ikke nødvendigt at registrere sig for at se videoen.
Forresten har testkøkkenet mange spændende opskrifter.

Apropos interessen for lokale fødevarer er der en tilsvarende bevægelse i Danmark, "Regional Madkultur", som havde en stand i fødevareteltet på Roskilde Dyrskue 2010.
Emnet har før været nævnt i Gastronomi med danske råvarer.

Magasinet New Scientist skriver i februar 2010 om opdagelsen af et nyt "ord" i honingbiernes dansesprog.

Karl von Frisch fik i 1973 Nobelprisen for at opdage og tyde biernes dansesprogs detaljerede informationer om trækkilder. Nu viser det sig, at bierne også har et danseord for "Gør det ikke!".

Bier, som kommer hjem med dårlige erfaringer fra en trækkilde, går ind og standser ivrige dansebier med et hovedskub, samtidig med at de udstøder en kort pibelyd. Eksempler på dårlige erfaringer kan være mange aggressive, rivaliserende bier, mange edderkopper og andre farer.

Videoklip af det nye sprogelement ses her.

Det meget varme sommervejr lover godt for honninghøsten.
Se DMI.

Et forskerhold har offentliggjort en artikel i juli 2010 om honnings antibiotiske egenskaber.
(Alle biavlere ved fx., at varm honningmælk hjælper mod ondt i halsen om vinteren. Jeg kender også til tilfælde, hvor fugleunger, som var blevet bidt af en kat, fik smurt honning på bidsårene, hvorefter de var flyveklar igen efter godt en uges pleje).

Honning har flere kendte antibakterielle egenskaber: små mængder af brintoverilte og methylglyoxal, en lav pH-værdi og den høje koncentration af sukkerarter.

Forskerne neutraliserede disse egenskaber for at afprøve deres virkning enkeltvist, og det førte til opdagelsen af, at honning også indeholder et antibakterielt protein kaldet bi-defensin-1. Proteinet er en del af biernes immunsystem og tilsættes af bierne til honningen. Iflg. forskernes målinger er dette protein honningens stærkeste antibakterielle faktor.

Forskningen er omtalt i physorg.com.
Og forskerartiklen er offentliggjort i FASEB Journal.

(Foto 24/6, Elisabeth Andersen: gråspurveunge, som blev reddet med honning).